Det har skabt en del opmærksomhed og omtale, at den antroposofiske lægemiddelproducent, Allergica A/S i Silkeborg, har valgt at lade virkningen af ét af sine homøopatiske lægemidler, Cantharon, mod blærebetændelse teste på Københavns Universitet (KU).

Der har lydt kritik fra flere sider. Højt estimerede forskere og professorer har kritiseret KU for at spilde tid og penge på at undersøge noget så useriøst som homøopati. De har endda antydet, at de ikke vil acceptere resultatet, hvis forsøget skulle vise, at Cantharon er effektivt. En overraskende uvidenskabelig holdning at finde blandt forskere!

Der har også lydt kritiske røster fra, hvad man kunne betegne som Cantharons ’bagland’. Flere behandlere, som anvender homøopatiske midler i deres klinikker, har kritiseret forsøget for at negligere den tradition, der ligger bag anvendelsen af homøopatiske midler. Nemlig den individuelle behandling af klienterne, hvor behandlingen er ’skræddersyet’ til hvert enkelt individ på baggrund af ÅRSAGEN til symptomernes opståen. En blærebetændelse kunne være opstået af den ene årsag hos den ene og af en anden årsag hos den anden og derfor behandles forskelligt hos disse to.

Cantharon er et såkaldt compositum-middel, hvor flere stoffer i homøopatisk opløsning er blandet sammen for at ramme så bredt som muligt. Cantharons sammensætning er oprindeligt udtænkt af Heilpraktiker Peer Bach Boesen, som efter studier i den antroposofiske lægekunst i Tyskland følte sig inspireret til at fremstille lægemidler efter Rudolf Steiners anvisninger. Han grundlagde firmaet Allergica i 1984 under devisen, ”Ny lægemidler til en ny tids mennesker”, da han fandt, at moderne mennesker reagerer anderledes under sygdom, end de ældre generationer havde gjort.

På grund af Cantharons brede sammensætning er det nemt at anvende for de fleste uden en egentlig baggrundsviden inden for homøopati. Og da blærebetændelse er en meget udbredt lidelse, er Cantharon blevet ét af Allergicas største lægemidler. Og populariteten er fortsat gennem mange år. Medarbejderne bag Allergica tolker dette således, at skulle midlet ikke virke, ville salget falde helt af sig selv, når midlet var blevet afprøvet af befolkningen. De skuffede forbrugere ville fraråde deres venner at spilde penge på det; og Cantharon ville falde ned i glemslen og til sidst endda udgå af produktionen. Men dette er ikke sket. Desuden er tilbagemeldingen fra butikker, behandlere og brugere så positive, at der har dannet sig det indtryk, at Cantharon har en effekt, som det kunne være spændende at undersøge nærmere på en formaliseret måde. Altså få evidens for den indsamlede empiriske viden.

Netop fordi Cantharon er et compositum-middel med et klart afgrænset anvendelsesområde, er det muligt at få det tilpasset til et formaliseret dobbeltblindet forsøg – den såkaldte ”golden standard”, som alle konventionelle lægemidler skal gennemgå. Så på trods af, at Cantharon er opstået på en hel anden baggrund og udfra en hel anden synsvinkel og sygdomsanskuelse end den konventionelle medicin, kan det tilpasses den videnskabelige model, som forskerne på KU arbejder ud fra. De to verdener kan – om vi så kan sige – på den måde tilnærme sig hinanden ved at ”tale det samme sprog”.

Det har været en fornøjelse at følge med på sidelinjen og fornemme den videnskabelige nysgerrighed og entusiasme fra forskerne på KU samt den store interesse, der var blandt de unge forskere, som søgte stillingen som PhD-studerende med Cantharon som forskningsprojekt. Resultatet af undersøgelsen vil blive imødeset med ligeså stor forventning. Allergica har via sin kontrakt med KU forpligtet sig til, at alle data fremlægges og resultatet offentliggøres uanset forsøgets udfald. Det er et sats; men det er ganske i den antroposofiske ånd, som Allergica er grundlagt og arbejder i, at vidensdeling og åbenhed mellem mennesker skal foregå uhindret. Uanset forsøgets udfald vil vi alle blive lidt klogere!

Esther Faaborg Liboriussen er heilpraktiker,
Medlem af bestyrelsen i Forenede Naturmedicinere og
Homøopatisk rådgiver i Foreningen Alma