Mentorordning

Faggruppen for klassiske homøopater er i gang med at etablere en ny ordning med supervision-mentorordning samt sparring til klassiske homøopater. Vi er i processen der, hvor praktiserende klassiske homøopater kan melde sig til den nye ordning for at hjælpe nyuddannede og elever i gang med at praktisere. Senere bliver listen med tilmeldte sendt til alle klassiske homøopater, hvorefter det er op til den enkelte, selv at henvende sig til en på listen.

.

Supervision
Homøopater, der er nyuddannede, under uddannelse, eller der ønsker at drage nytte af mere erfarne homøopaters viden har klientforløb sammen. Supervision er vidensdeling og optimering af fagligheden. Supervision gavner det faglige fællesskab.
Alle homøopater kan drage nytte af supervisions fællesskaber.

Mentor
En mentor er en erfaren homøopat, der med sine kompetencer kan støtte, vejlede og coache en nyuddannet homøopat eller en homøopati-elev. Homøopaten, som ønsker at bruge en erfaren homøopat som mentor kan henvende sig til denne med spørgsmål vedrørende cases eller andre spørgsmål vedrørende homøopati og egen praksis. Det tænkes at være et længerevarende forløb (gerne et par måneder), hvor der opnås et samarbejde, så kommunikationen er let og man effektivt kan støtte med vejledende spørgsmål og faglige input.

Sparring
Erfarne homøopater, der stiller sig til rådighed for spørgsmål.