Samarbejdspartnere

SundhedsRådet

SundhedsRådet er en paraplyorganisation for komplementær/alternativ behandling i Danmark.

Medlemmer af SundhedsRådet opdateres i forhold til, hvad der sker hos myndighederne, SRAB (Sundhedsstyrelsens råd vedrørende alternativ behandling) og i branchen generelt. Det er en stor støtte og hjælp for alternative/komplementære brancheforeninger, at læne sig op af SundhedsRådet og få vejledning ift. relevante emner.

Især er det givende for os, når vi skal forstå de mange love og paragraffer, der findes for alternative behandlere. Det drejer sig fx om regler vedr. datatilsynet, autorisationsloven, momsfritagelse, markedsføringsloven, kontrolbesøg fra myndighederne, registreringsordningen/RAB mv.

     Deres vision er:

  • At udbrede kendskab til- og forståelsen for komplementær- og alternativ behandling som behandlingsformer, der virker sundhedsfremmende, ved at understøtte kroppen og sindet og dermed klientens egne helbredende kræfter.

  • At synliggøre komplementær- og alternativ behandling for borgerne.

  • At formidle viden om- og repræsentere komplementær- og alternativ behandling over for politikere, offentlige myndigheder, andre sundhedsorganisationer og internationale relationer.

    De arbejder for:

  • En helhedspræget forståelse for sundhed og sygdom i et ligeværdigt samarbejde med det etablerede sundhedssystem.

  • At integrere komplementær- og alternativ behandling i den offentlige sektor i et ligeværdigt samarbejde.

  • At den enkelte borger har valgfrihed mellem komplementær- eller alternativ behandling og behandling i den etablerede sundhedssektor på lige økonomiske vilkår.

  • At styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger.

  • At styrke dialogen mellem branchen og myndighederne.

  • At sikre- og øge den faglige kvalitet af uddannelse og behandling inden for branchen

Repræsentantskab

Repræsentantskabet er SundhedsRådets øverste myndighed, og det rummer repræsentanter for skoler, behandler- og patientforeninger, som har stemmeret ved det årlige repræsentantskabsmøde. Alle har mulighed for at melde sig til poster i SundhedsRådets interne udvalg.

Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år inden udgangen af maj måned. Repræsentantskabet består af op til 3 repræsentanter fra hvert ordinært medlem og alle valgbare til bestyrelse, råd, nævn og udvalg og med stemmeret. Støttemedlemmer kan deltage med op til 3 repræsentanter hver, alle med taleret, men uden stemmeret eller valgbarhed til bestyrelse, råd eller nævn, men støttemedlemsrepræsentanter kan vælges til SundhedsRådets interne udvalg. Repræsentantskabet vælger en bestyrelse bestående af formand, kasserer og op til 5 bestyrelsesmedlemmer blandt de valgbare repræsentanter.

Kontingent fastsættes af Repræsentantskabet.

SundhedsRådets bestyrelse

SundhedsRådets bestyrelse sørger for at:

  • Formålsparagrafferne opfyldes.

  • Arbejder på at udbrede kendskabet til KAM, Komplementær og Alternativ Medicin i Danmark.

  • Godkende optagelse af nye medlemmer

  • Kommunikere med myndigheder, bl.a. ved at være repræsenteret i Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB).

Læs om SundhedsRådet på deres egen hjemmeside sundhedsraadet.dk.

SRAB

Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB) hører under Styrelsen for Patientsikkerhed og fungerer som kontaktflade mellem alternativ behandling og Sundhedsstyrelsen.

Rådet har følgende medlemmer:

Styrelsen for Patientsikkerhed
Forbrugerrådet
Sundhedministeriet
Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin
SundhedsRådet
RAB-forum
Landsorganisationen Natursundhedsrådet
Lægeforeningen
DSR – Dansk Sygepleje Råd

SRAB har til opgave at:

  • Inspirere Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med rådgivning af andre styrelser, ministerier, institutioner, alternative brancheforeninger mv.

  • Inspirere til brobygningsprojekter mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere.

  • Formidle viden om det alternative område til det etablerede sundhedsvæsen og offentligheden.

  • Drøfte integrering af alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen.

Se Kommissorium for SRAB stps.dk/da/ansvar-og-retningslinjer/alternativ-behandling/srab/kommissorium/

Lovstof

Alternative og komplementære behandlere er underlagt forskellig lovgivning på flere forskellige områder.

Hos SundhedsRådet kan alternative behandlere finde den nyeste lovgivning inden for deres område, og brugere af alternative behandlingsformer kan orientere sig efter behov.

Hvis du som alternativ behandler oplever problemer med lovgivningen indenfor dit område, eller hvis du som alternativ behandler har brug for vejledning i forbindelse med kontrolbesøg, er du velkommen til at kontakte SundhedsRådet.

Mail: skrivtil@sundhedsraadet.dk

Persondataloven (GDPR)

Markedsføringsloven

Momsfritagelse

RAB

Anprisnings-forordningen








World Naturophatic Federation

World Naturophatic Federation’s mission er at:

  • støtte væksten og mangfoldigheden af naturmedicin/naturopatisk medicin på verdensplan

  • støtte til passende regulering og anerkendelse af naturmedicin/naturopatisk medicin

  • fremme akkreditering og de højeste uddannelsesstandarder for vores globale profession

  • fremme naturmedicinsk forskning

  • etablere og vedligeholde databaser for naturopatiske organisationer, regulering, akkreditering, konferencer og forskningsaktiviteter.

  • samarbejde med verdensorganisationer (Verdenssundhedsorganisationen, De Forenede Nationer, UNESCO) og nationale regeringer og overnationale agenturer for at fremme naturlægefaget.

Forenede Naturmedicinere er associeret medlem af WNF siden 2022.

Fordele for associerede medlemmer er, at:

  • modtage regelmæssige WNF-opdateringer om WNF-aktiviteter og naturopatiske muligheder globalt

  • mulighed for at få egne naturopatiske konferencer (der er åbne for det større naturopatiske samfund) udgivet på WNF’s hjemmeside

  • mulighed for at bidrage med feedback på WNF-politikker og holdningspapirer.

  • støtte væksten og udviklingen af naturterapeutfaget globalt

  • mulighed for at deltage i internationalt samarbejde med andre naturmedicinske organisationer

  • mulighed for at deltage i WNF’s generalforsamlinger hvert andet år og at deltage i WNF-planlægningssessioner

  • mulighed for at deltage i WNF udvalg

The International Council for Homeopathy (ICH)

The International Council for Homeopathy (ICH) er en international organisation, som repræsenterer den homøopatiske profession igennem nationale medlemsforeninger.

ICH støtter og promoverer patienters tilgang til homøopati globalt. Organisationen blev grundlagt i 2007 og repræsenterer medlemsforeninger fra 25 lande.

ICH fremmer hvert individs frihed til at vælge deres foretrukne tilgang til sundhed, homøopati inkluderet, samt tilgang til homøopatiske remedier i og imellem nationer. De arbejder for en høj standard af homøopatisk praksis og uddannelse, samt frihed til at praktisere som homøopat. Organisationen arbejder for et bæredygtigt sundhedsvæsen ved at promovere muligheden for at tilvælge traditionel og komplementær medicin sammen med den konventionelle.

ICHs mission er:
• at repræsentere og støtte nationale homøopatiske medlemsforeninger.
• at fremme væksten og udviklingen af den homøopatiske profession globalt.

Faggruppen af klassiske homøopater i FNM er medlemmer af ICH.

Læs mere om ICH på deres hjemmeside: homeopathy-ich.org

The European Central Council of Homeopaths (ECCH)

The European Central Council of Homeopaths (ECCH) er et europæisk råd med medlemsforeninger bestående af klassiske homøopater.

Rådet bistår sine medlemsforeninger, samt repræsenterer dem i den Europæiske Unions institutioner. Der arbejder organisationen for større anerkendelse og brug af homøopati i sundhedsvæsenet, samt korrekt regulation af den homøopatiske profession.

ECCH er et aktivt medlem af European Public Health Alliance (EPHA) og EUROCAM, samt ”corresponding” medlem i The European Coalition for Homeopathic and Anthroposophic Medical Products (ECHAMP).

ECCH støtter medlemsforeningerne ved at dele information, rapporter og forskning, bistår med ekspertise til medlemsforeninger i deres arbejde, repræsentation, god klinisk praksis og selvregulering, samt tilbyder konsultation imellem møder.

ECCHs vision er:

• at sikre tilgang til homøopatisk behandling af høj kvalitet for alle i Europa.

ECCHs mission er:

• at repræsentere og støtte nationale homøopatiske medlemsforeninger i at fremme væksten og udviklingen af den homøopatiske profession i Europa.

Faggruppen af klassiske homøopater i FNM er medlemmer af ECCH.

Læs mere om ECCH på deres hjemmeside: homeopathy-ecch.org