The Centre for Homeopathic Education

Englands største skole

CHE ligger I London, men også over hele verden, for skolen tilbyder online undervisning. Det er den største skole i England og runder snart 25 års jubilæum under Marcus Fanandez´s ledelse siden 1998.

Marcus har en vision med skolen, han er top faglig og brænder for at uddanne homøopater, der både er uddannet klassisk, men også har en praktisk tilgang til behandling med homøopatiske midler. Han har samlet et lærekollegie af 15 yderst erfarne homøopater, som deler ud af deres viden på bedste vis.

Online undervisning

Undervisningen foregår i weekender, Når man deltager online har man adgang til videoerne hele studieåret og kan se dem igen og igen. Der er særlige online spørgetimer til online studerende, så selvom man ikke sidder i klasseværelset har man ekstra mulighed for at få uddybet spørgsmål, der opstår.

Niveauet er højt, både i undervisningen og i kravet til de opgaver, der afleveres undervejs. Der er mange opgaver hvert år og fx 150 timers klinikerfaring. Derudover skal den studerende have supervision fra en certificeret homøopat til flere af opgaverne. Den udgift kommer oveni uddannelsens pris.

Anatomi, fysiologi og patologi er en del af undervisningen og undervisningen relaterer til den homøopatiske forståelse af kroppen samtidig med at det er medicinsk fagligt i top.

Kurser og priser, se selv på hjemmesiden. Der er flere valgmuligheder;  1 års grundkursus, 2 års fuldtids studie (Fast track Licentiate Course) og 4 års deltidsstudie (Practitioner Licentiate Course), som er det kursus, de danske studerende har valgt.

I skrivende stund er der snart 10 danskere, der har studeret på CHE og er du interesseret i at høre mere, så kontakt en af dem (se efter titlen “LCHE” på behandlerlisten) og få mere at vide.

 

Link til Skolens hjemmeside: chehomeopathy.com/